Sådan udvikler du dit lys og laver nye designs


Er du træt af, at dine lys bliver forkerte, hver gang du prøver en ny voks? Volder duften dig problemer? Er dine resultater ikke ensartede? Hvordan et grundlæggende lys fremstilles er nemt at forklare – Voks, form/beholder, væge og evt. duft. At bygge et robust system til at sikre, at alle ingredienser spiller godt sammen hver gang, er en anden diskussion.

Du har brug for et skudsikkert system til at skabe det perfekte lys, hvis du vil bygge en seriøs lyskollektion til din produktlinje eller dit brand. Det er ikke kompliceret, men det kræver tid, kræfter og personlig investering at udvikle et lys af høj kvalitet, der opfylder en vis standard. Teste, dokumentere resultater og gentagelser er nøgleordene.

Den største fjende i processen er ofte utålmodighed og omkostninger. Denne guide er en hjælp til at optimere din proces for effektivt at fange og tage højde for alle faktorer, der kan påvirke din udvikling af lyset i negativ retning.

Teorien er denne: Hvis du nemt kan isolere dine lysproblemer til en enkelt variabel, kan du forholdsvis nemt korrigere i stedet for at drukne i et hav af “måske´er”. Denne type proces tager tid men betaler sig i sidste ende.

Denne guide er en trin-for-trin algoritme til at designe et nyt lys til din samling. Nu er du advaret! At opnå dette kræver en masse tålmodighed, vedholdenhed og en hel masse test.

  1. Bestem dine konstante variabler. Lav en liste over variablerne i dit nye lys design, som ikke ændres.
  • Din liste skal indeholde:
  • Hvilken voksblanding – hvis du skal teste en ny voksblanding, er dette muligvis ikke en konstant variabel.
  • Hvilken beholder/form  – her er det især vigtigt med diameter på beholderen.
  • Din væge vil højst sandsynligt være forskelligt for hver enkelt beholder, selvom alle andre faktorer er de samme.
  • Duftolie og farver kan tilføjes senere i processen. Både dufte og farver kan ændre brændingen på dit lys og derfor er det vigtigt, at du først får testet dit lys uden at tilsætte nogle af disse ting. Det giver dig mulighed for hurtigt og nemt at identificere, om de er årsagen til problemer i dit lys.
  1. Bestem en temperaturstyringsplan for den specifikke voks. De forskellige vokstyper opfører sig ikke ens og har alle forskellige behov for temperaturer. Herudover kan du ønske en bestemt overflade på dit færdige lys, og det styres blandt andet også af temperaturen. Ønsker du f.eks. et rustikt look på dit paraffin bloklys, så skal temperaturen på voksen være lavere ved påfyldning end hvis du ønsker en blank overflade. En temperaturstyringsplan definerer derfor “reglerne” for opvarmning og påfyldning af din voks. Alle temperaturer er vigtige. Algoritmen bestemmer de mest stabile temperaturer ved forsøg og fejl. Sådan tester du en temperaturstyringsplan: Forbered fire beholdere, med eller uden væge, det er ikke så vigtigt i denne proces – selvom en væge kan påvirke det endelige resultat af lyset, er dens effekt ikke vigtig lige nu.
  • Max smelte temperatur.
  • Rumtemperatur.
  • Rum fugtighed.
  • Hærdningsmetode.
  • Smelt voks efter anbefalingen på den valgte voks og hæld den i beholderne ved den anbefalede påfyldningstemperatur. Inkluder ikke duft eller farvestof.
  • Gennemgå hærdningsprofilen:
  • Er overfladen som du ønsker den?
  • Hvis det er et støbt lys i form, slipper lyset så formen som det skal?
  • Er der lufthuller under overfladen?

Gentag dine test indtil lyset hærder uden problemer (eller når du selv er tilfreds). Når disse faktorer er på plads, bruger du samme fremgangsmåde med de efterfølgende lys.

Gå tilbage til dette trin, hvis du har mistanke om problemer med temperaturstyringsplanen.

Hver voks har sine egene egenskaber, så hver gang du skifter voks, skal du følge disse trin og lave en ny plan for hver enkelt voks. Mange tror, at de forskellige typer voks opfører sig ens. Det er ikke tilfældet. Derfor er denne proces vigtig på hver enkelt voks. Noter hvis du får problemer forbundet med temperaturer og den specifikke voks, så er du opmærksom på dette næste gang.

  1. Test af væger.

Nu til den vanskeligste del af processen: test af væger. Test i første omgang den rene voks uden farver og duft. Denne del af processen kræver en betydelig mængde tålmodighed. Du skal lave et eller flere partier af lys for at finde den vægestørrelse, der passer til den rene voks. Det er bedst at skabe et lys uden duftolie eller farvestof for at bestemme grundvægen, der brænder bedst med din voks.  Det kan være vanskeligt at afgøre hvorfor et evt. problem opstår – det er nemmere hvis du i første omgang ved, at voks, beholder og væge passer sammen. Herefter kan du teste med duftolier og farver. Desuden er duftolier ikke billige, og voks er nemmere at genbruge uden duftolier

Når du skal teste din rene voks, forbereder du fx. 3-5 beholdere/forme med forskellige væger. Hvis du er i tvivl om, hvor du skal starte, kan du kigge på vores vægeanbefalinger. Hæld voks i hver beholder ved hjælp af din temperaturstyringsplan. Husk ikke at tilføre duftolie eller farvestof!

Lad lyset hærde!

Generel anbefalet hærdetid:

  • Paraffinvoks – 24 timer
  • Soja/kokos/palmevoks –  fra 48 timer-14 dage
  • Bivoks – 24 timer.

Når du brændtester, så brænd i fire timers intervaller, indtil du er færdig.

Mislykkes lyset af en af følgende årsager (efter dit skøn):

  • Dannes der en ”champignon” på vægen.
  • Soder lyset meget.
  • Bliver beholderens temperatur varmere end en kop kaffe (hvis det er et glaslys).
  • Blafrer flammen uden træk i rummet.
  • Brænder vægen en tunnel ned i lyset i stedet for helt ud til kanten.

Sørg for at teste i et trækfrit område. Gentag med nye væger, indtil du har mindst 1 væge, der består testen, og du er tilfreds. Det kan virke som en omfattende proces, men hvis du vil lave forskellige design med forskellige farver og evt. dufte, er det en stor fordel at vide, hvor du skal starte. Hvis lyset ændrer sig herefter, ved du, at det er farven, duften eller mængden af en af delene, du har tilsat, der skaber problemet.

  1. Tilsæt farve og evt. duft. Alt, du tilsætter lyset, påvirker både vægen og brændingen. Den væge, du har fundet til at fungere godt i din voks-, beholder og temperaturstyringsplan, vil sandsynligvis være for lille, når du tilsætter farve og duft, da der så er mere kompleksitet i den væske, der trækkes ind i vægen. Dette er ikke en overraskelse! I denne fase vil du bestemme virkningen af duftolie på dit design og justere din væge i overensstemmelse hermed (hvilket normalt betyder en vægestørrelse eller to større end det, du fandt virkede i trin 4). Når du har bestemt duft- og farvemængde, laver du et lys med den nye væge, du nu har fundet frem til jævnfør punktet ovenover og et lys med en væge en størrelse større. Husk at mærke beholderne, så du ved hvilken væge der er i hvilket lys. Nu skal lysene så hærde på samme måde som i processen uden farve og duft. Husk at lave noter så du ved, hvilken væge der passer til hver enkelt voks, farve og evt. duft.
  1. Til sidst bør du teste hærdningsperioden for de enkelte lys. En masse naturlige vokstyper vil fortsætte med at krystallisere og hærde (også efter de er været tændt). Derfor er det god praksis at teste dine forskellige lystyper. Hvis du skal sælge dine lys, er det en god idé at test brænde dine lys , når de har hærdet f.eks. 4 uger, 6 uger, 3 måneder og 6 måneder, så du ved at lyset brænder ens også efter længere hærdetid.