Vejledning til hånddyppede lys


Hånddyppede lys

Vi anbefaler en recept som følger:

95%          Paraffin

4%             Mikrovoks

1%             Hærder

Paraffinen smeltes og stabiliseres ved temperaturen 65 grader +/-2 grader. Mikrovoks og hærder smeltes separat ved 90 grader og irøres paraffinen.

Husk at sikre et trækfrit, temperaturstabilt miljø omkring dyppekarrusellen på ca. 25 grader. Dyppetakten pr. runde skal være ca. 100 sekunder. Er viskositet og temperatur korrekt afstemt, opdyppes et hvidt 22 mm lys på 28-30 dyp.

Et gennemfarvet lys kræver 2-3 gange længere produktionstid, da dyppetemperaturen bør være min 75 grader, for at forhindre udkrystalliseringer.

Opsmeltning af ny paraffin og dypning af lys, bør ikke finde sted samtidig (temperaturfald). Bedst er, at opsmeltningen finder sted i separat kar.

Væge: her anbefales til Ø 22 mm lys, type SU 3×10 (1050 m/kg).

Farver:

Til gennemfarvning af dyppelys anvendes farvestoffer, som kan leveres i et bredt sortiment. Disse farver anvendes i en dosering på mellem 0,1-0,5 %.

Til overdyppede lys anvendes lysægte farvepigmenter. Disse farver anvendes i en dosering på mellem 1-2%, opblandet i overdypningsvoks.

Det anbefales, at der foretages daglige prøvebrændinger af produktionen, i et trækfrit miljø, for at kontrollere brændbilledet.